Julestævne d.27. december

Som en del af subelitestævnerne, som bliver afholdt henover vinteren i CPH Beach, ABC og OBVK, vil Odense holde et julestævne d.27. december.
Niveaukravet ses nedenfor. Hvis du ikke har pointene – men niveauet til at spille subelite – er vi dog åbne overfor tilmeldinger. Desuden har vi mulighed for at lave en ekstra række, så hvis du ikke har niveauet, vil vi se, om vi kan arrangere en B-række. Tilmeld dig gerne hurtigst muligt, så vi har mulighed for at se, om der bliver 1 eller 2 rækker. Det er først-til-mølle. Sidste tilmelding er søndag d.22. december. Det koster en 50´er pr. mand at deltage, der går til præmier.

Vi glæder os til at se dig i sandet.

Om subelitestævnerne
I takt med at der bliver afholdt elitestævner henover vinteren, vil der også være stævner for sub-eliten, der ikke har point nok til at kvalificere sig til elitestævnerne, men gerne vil spille vinterstævner for at holde kampformen ved lige og mødes med beachfolk fra andre klubber udenfor sommersæsonen.
OBVK, CPH Beach og ABC Aarhus skiftes til at afholde stævnerne.
Datoer for stævner:
23. november i København.
14. december i Aarhus.
27. december i Odense.
8. februar i København.
22. februar i Aarhus.
Af ressourcemæssige årsager er der lavet et simpelt koncept, hvor der bl.a. er lagt op til at spillerne selv varetager selve afviklingen af stævnerne mv.
Tilmelding pr. mail senest søndag inden stævnet. Ved tilmelding oplyses for hver person på holdet: Fuldt navn, Klub (abc, obvk, cph), Individuel seed og individuelle point. Tilmeldingsadresse: OBVK: mettemathiasen@hotmail.com
Niveaukrav: for at deltage i sub-elitestævnerne skal 1 spiller fra holdet være seeded minimum 14; eller holdet skal til sammen have minimum 400 point på baggrund af sommerens rangliste.
Spilkoncept: 1 dages stævne, som sommerens 8-holds elitestævner. Spillerne dømmer selv. Der afvikles en dame- og herre-række på hver 1 bane.
Antal hold: 8 pr. række fordelt mellem 4 hold fra arr.klub (cph/obvk/abc), 2 fra klub y (cph/obvk/abc), 2 klub x (cph/obvk/abc)). Er der ikke fyldt op med hold i forhold til fordelingsnøglen åbnes for evt. hold fra ventelisten. Stævnet afvikles kun ved minimum 4 hold.
Optagelse: Der er først-til-mølle. Holdene seedes ift. holdets samlede seedning.
Wild Card: Der kan uddeles 1 wc pr. stævne, pr. række. Wc-spillere skal have et forventet niveau svarende til minimumskravene. Klubmedlemmer prioriteres først.
Deltagelsesgebyr og præmier: 50 kr. for deltagelse pr. person, som betales på dagen til den stævneansvarlige. Præmie: det samlede beløb fordeles = 1pl. 50%; 2.pl. 25%; 2×3. pl. 25% (da der ikke spilles 3-4 plads v. 8 hold)
Sted: De enkelte stævner afholdes i henholdsvis CPH’s Beachhal, OBVK’s Beachhal og ABC’s beachhal. Se de respektive hjemmesider for praktisk information.

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder. Bogmærk permalinket.

Der er lukket for kommentarer.