
- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Sub-elitestævne i Odense
27. december 2013
I takt med at der bliver afholdt elitestævner henover vinteren, vil der også være stævner for sub-eliten, der ikke har point nok til at kvalificere sig til elitestævnerne, men gerne vil spille vinterstævner for at holde kampformen ved lige og mødes med beachfolk fra andre klubber udenfor sommersæsonen.
OBVK, CPH Beach og ABC Aarhus skiftes til at afholde stævnerne.
Datoer for stævner:
23. november i København.
14. december i Aarhus.
27. december i Odense.
8. februar i København.
22. februar i Aarhus.
Af ressourcemæssige årsager er der lavet et simpelt koncept, hvor der bl.a. er lagt op til at spillerne selv varetager selve afviklingen af stævnerne mv.
Tilmelding pr. mail senest søndag inden stævnet. Ved tilmelding oplyses for hver person på holdet: Fuldt navn, Klub (abc, obvk, cph), Individuel seed og individuelle point. Tilmeldingsadresse: OBVK: odensebeach@gmail.com; ABC: ? og CPH: ?
Niveaukrav: for at deltage i sub-elitestævnerne skal 1 spiller fra holdet være seeded minimum 14; eller holdet skal til sammen have minimum 400 point på baggrund af sommerens rangliste.
Spilkoncept: 1 dages stævne, som sommerens 8-holds elitestævner. Spillerne dømmer selv. Der afvikles en dame- og herre-række på hver 1 bane.
Antal hold: 8 pr. række fordelt mellem 4 hold fra arr.klub (cph/obvk/abc), 2 fra klub y (cph/obvk/abc), 2 klub x (cph/obvk/abc)). Er der ikke fyldt op med hold i forhold til fordelingsnøglen åbnes for evt. hold fra ventelisten. Stævnet afvikles kun ved minimum 4 hold.
Optagelse: Der er først-til-mølle. Holdene seedes ift. holdets samlede seedning.
Wild Card: Der kan uddeles 1 wc pr. stævne, pr. række. Wc-spillere skal have et forventet niveau svarende til minimumskravene (sandsynliggøres fx ved reference til tidligere resultater, tidl. rangliste, tidl. seed el. lign.). Klubmedlemmer prioriteres først.
Deltagelsesgebyr og præmier: 50 kr. for deltagelse pr. person, som betales på dagen til den stævneansvarlige. Præmie: det samlede beløb fordeles = 1pl. 50%; 2.pl. 25%; 2×3. pl. 25% (da der ikke spilles 3-4 plads v. 8 hold)
Sted: De enkelte stævner afholdes i henholdsvis CPH’s Beachhal, OBVK’s Beachhal og ABC’s beachhal. Se de respektive hjemmesider for praktisk information.